Sider

søndag den 21. september 2025

Manglende RABGAP1L kan gøre ME patienter mindre modstandsdygtige over for infektioner

DecodeME artiklen (1) udpegede en række gener, der kan være involveret i ME sygdomsmekanismen. Dette er beskrevet her: 

DecodeME studiet afslører variationer i DNAet fra ME patienter

Et af generne er RABGAP1L - RAB GTPase activating protein 1 like.

DecodeME artiklen oplyser følgende om RABGAP1L (1):
"RABGAP1L promotes expulsion of the bacterium Streptococcus pyogenes from cells via endocytosis (45) and also limits replication of multiple viruses (46). The ME/CFS risk increasing allele is associated with decreasing RABGAP1L gene expression for GTEx-v10 eQTLs in the FUMA-defined interval, and vice-versa (Fig. 4). This suggests that ME/CFS associated RABGAP1L variants could enhance susceptibility to bacterial and viral infection."

Expulsion betyder udvisning. Dvs RABGAP1L sørger for at smide indtrængende bakterier ud af vores celler.

Det betyder, at hvis man har nedsat ekspression af RABGAP1L, så er man mere sårbar over for infektioner. 


Sådan fungerer RABGAP1L

RABGAP1L påvirker aktiviteten af RAB proteiner. Samarbejdet mellem RABGAP1L og RAB proteiner påvirker cellens membrantrafik, dvs hvad der skal ind og ud af cellen. 

Artiklen 

RabGAP1L modulates Rab7A and Rab10 to orchestrate cell-autonomous immunity

beskriver dette fænomen i nedenstående figur (2).

Figuren forestiller en celle. Den øverste linie angiver cellemembranen, og de to åbne cirkler i membranen er vesikler, der er ved at blive dannet. De små "perler" er bakterier, som hænger sammen i en kæde.

Bakterierne udnytter vores cellers endocytose til at trænge ind. Og så kan cellen udnytte exocytose til at smide bakterierne ud igen.

Det er RABGAP1L, der sørger for at standse endocytosen, og smide bakterierne ud ved exocytose. Det er dette, der omtales som "RABGAP1L promotes expulsion". 

Hvis bakterierne ikke bliver smidt ud, bliver de nedbrudt på anden vis, som ses nederst i figuren. Nogle bakterier kan måske nå at undslippe nedbrydning, hvis de først er trængt ind i cellen. Så det er mest effektivt, at RABGAP1L sørger for smide dem ud i en fart.

Streptococcus arter kan forårsage halsbetændelse og forskellige autoimmune senfølger, f.eks gigtfeber, hjerteklapfejl og PANDAS (PANDAS står for "Pediatric Autoimmune Neuropsychiatric Disorders Associated with Streptococcal Infections"). Disse følgevirkninger var hyppige før man fik antibiotika til at behandle streptokok infektioner (4).

Artiklen som bringer ovenstående figur har anvendt bakterien Streptococcus pyogenes i deres studie. Men metoden virker også over for en lang række virus. 

RABGAP1L kan også smide andre mikroorganismer ud af cellen. Dette er beskrevet for virus i denne artikel (5): 

Restriction factor screening identifies RABGAP1L-mediated disruption of endocytosis as a host antiviral defense


Nedsat expression af RABGAP1L hos ME patienter

Et nyt norsk studie har undersøgt niveauet af en lang række proteiner i serum fra ME patienter i forhold til raske kontrolpersoner (HC = Healthy Control). Ydermere har forskerne opdelt ME gruppen i tre metaboliske fænotyper, og ligeledes sammenlignet protein niveauet med værdier fra raske kontrolpersoner.

Artiklen findes som et prerprint (6):

Charting the Circulating Proteome in ME/CFS: Cross System Profiling and Mechanistic insights

Går man ind i supplerende tabel 2 og søger på RABGAP1L får man dette resultat:

GeneSymbolfcP.Valueadj.P.ValSignificantGroup
RABGAP1L0,882500,000430,00999Down (qval < 0.05)ME vs. HC
RABGAP1L0,914250,031370,26452Down (pval < 0.05)M1 vs. HC
RABGAP1L0,849660,000070,00301Down (qval < 0.05)M2 vs. HC
RABGAP1L0,875470,058240,31514No ChangeM3 vs. HC

Første linie i tabellen viser, at ME patienter samlet set har nedsat mængde af RABGAP1L i serum. De næste linier viser, at der er forskel på undergrupperne. (fc betyder fold change og er et udtryk for niveauet af proteinet. Normalt er sat til værdien 1, og værdier under 1 betyder, at der er nedsat niveau. Samtidig skal p-værdien være under 0,05, for at forskellen er signifikant).

Jeg vil ikke lægge nogen tolkning ind i dette tabel-opslag. Jeg synes blot, at vi skal glæde os over, at de forskellige forskere verden over efterhånden har store datamængder over ME patienter, som der kan arbejdes videre med.


Referencer: 

1) Initial findings from the DecodeME genome-wide association study of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome
Genetics Delivery TeamThibaud BoutinAndrew D. BretherickJoshua J. DibbleEsther EwaoluwagbemigaEmma NorthwoodGemma L. SammsVeronique VitartProject and Cohort Delivery TeamØyvind AlmelidTom BakerMalgorzata ClydeAnne ConnollyDiana GarciaShona M. KerrClaire TrippJareth C. WolfePatient and Public InvolvementJackie GooldGemma HoyesSian LearySimon J. McGrathJulie MiltonAnna RedshawJim M. WilsonMarketing and Communications TeamHelen BaxterDanielle BoobyerClaire DransfieldDaphne LamirelIsabel LewisNina MuirheadElla PontingCharles ShepherdAlice TurnerUniversity of Edinburgh TeamSumy V. BabySjoerd BeentjesJohn IrelandAva KhamsehEwan McDowallDavid PerryJoshua SlaughterGenetic Epidemiology of ME/CFS ConsortiumErik AbnerCindy G. BoerEstonian Biobank Research TeamSarah FinerGenes & Health Research TeamHele HaapaniemiHanna M. OllilaBeth PollackJudith RosmalenErika RomppanenSirine SaafiRicha SaxenaNasa Sinnott-ArmstrongAnniina TerviLea UrpaJesse ValliereDavid A. van HeelManagement TeamSonya ChowdhuryAndy Devereux-CookeChris P. Ponting

2) Minowa-Nozawa A, Nozawa T, Murase K, Nakagawa I. RabGAP1L modulates Rab7A and Rab10 to orchestrate cell-autonomous immunity. Cell Rep. 2025 May 27;44(5):115599. doi: 10.1016/j.celrep.2025.115599. Epub 2025 Apr 16. PMID: 40244851.

3) Streptokokhalsinfektion

4) Halsbetændelse, senkomplikationer

5) Fernbach S, Spieler EE, Busnadiego I, Karakus U, Lkharrazi A, Stertz S, Hale BG. Restriction factor screening identifies RABGAP1L-mediated disruption of endocytosis as a host antiviral defense. Cell Rep. 2022 Mar 22;38(12):110549. doi: 10.1016/j.celrep.2022.110549. PMID: 35320721; PMCID: PMC8939003.

6)  Charting the Circulating Proteome in ME/CFS: Cross System Profiling and Mechanistic insights
August HoelFredrik HoelSissel Elisabeth Furesund DyrstadHenrique ChapolaIngrid Gurvin RekelandKristin RisaKine AlmeKari SørlandKarl Albert BrokstadHans-Peter MartiOlav MellaØystein FlugeKarl Johan Tronstad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.