Når hjernens ’sakse’ svigter: PCSK-enzymer og dystrofisk mikroglia hos ME/CFS patienter

Fortsættelse af 

Dysreguleret HPA-akse og dystrofisk mikroglia påvist ved obduktion af ME/CFS patienters hjerner

hvor PCSK1 og PCSK2 blev beskrevet. Og hvilken betydning disse enzymer har for funktion af HPA-aksen.

Men når vi taler om PCSK1 og PCSK2 i hjernen, rækker deres funktion langt ud over blot HPA-aksen.

Hvis disse enzymer er nedsatte, opstår der en "flaskehals", hvor inaktive forstadier af proteiner ophobes, mens de aktive signalstoffer mangler. Her er betydningen for de andre centrale systemer i hjernen:

1. Regulering af søvn og vågenhed (Orexin/Hypocretin)
PCSK1 er nødvendig for at klippe pro-orexin til de aktive neuropeptider Orexin A og B.

Konsekvens: Orexin styrer stabiliteten af vågenhed og søvn. Lave niveauer kan forklare den ekstreme træthed (unrefreshing sleep) og det "brain fog", som ME/CFS-patienter oplever, da hjernen kæmper for at opretholde en stabil vågen tilstand.

2. Smertehåndtering og det endogene opioidsystem
PCSK2 er det primære enzym, der danner enkefaliner og dynorphiner fra deres forstadier (proenkephalin og prodynorphin).

Konsekvens: Dette er kroppens eget morfinsystem. Hvis PCSK2 mangler, nedsættes den naturlige smertedæmpning. Dette kan bidrage til hyperalgesi (øget smertefølsomhed), der karakteriserer sygdommen.

3. Autonome funktioner og blodtryk (Vasopressin)
PCSK1 spiller en rolle i dannelsen af Arginin Vasopressin (AVP), også kendt som antidiuretisk hormon.

Konsekvens: Dette hormon styrer væskebalancen og blodtrykket. En mangel her kan teoretisk set linkes til POTS (Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome) og problemer med at opretholde blodtrykket, når man står op, hvilket er meget udbredt ved ME/CFS.

4. Hjernens reparation og plasticitet (BDNF)
PCSK1 og PCSK2 er nødvendige for at omdanne pro-BDNF til den aktive form, BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor).
Konsekvens: BDNF fungerer som hjernens vækst- og overlevelsesfaktor. En mangel betyder, at hjernen mister evnen til at reparere sig selv og vedligeholde synapser. Dette svækker neuroplasticiteten og gør hjernen sårbar over for overbelastning, hvilket kan være en central årsag til, at restitutionen (PEM) er så ekstremt mangelfuld ved ME/CFS.

Sammenhængen med Dystrofisk Mikroglia
Fundet af dystrofisk mikroglia (mikroglia, der ser "trætte" eller nedbrudte ud) i Felipe Correa da Silva obduktioner er vigtigt. Dystrofisk mikroglia tyder på en kronisk udmattelsestilstand i hjernens immunforsvar. 

• Energimangel i hjernen: Mikroglia kræver meget energi. Hvis de er dystrofiske, kan de ikke længere støtte neuronerne eller rydde op i affaldsstoffer.
• Vicious Cycle: Når mikroglia ikke fungerer, kan det påvirke det mikromiljø, som PCSK1 og PCSK2 arbejder i. Enzymerne er afhængige af korrekt pH og calcium-niveauer – faktorer der ofte skrider, når hjernens støtteceller (mikroglia) fejler.

Sammenfatning: Hvad betyder det for ME/CFS patienterne?
Nedsat PCSK1 og PCSK2 i hjernen skaber en tilstand af systemisk kemisk ubalance, hvor:

• Stressresponsen flader ud (HPA/ACTH).
• Søvn/vågen-cyklus knækker (Orexin).
• Smertebremsen svigter (Opioider).
• Væskebalancen forstyrres (Vasopressin).
• Reparation og vedligehold svækkes (BDNF).

Dette understøtter, at ME/CFS er en alvorlig tilstand med biologisk fejl i hjernens evne til at producere de nødvendige signalstoffer for at opretholde homøostase.

Orexin neuroner omtales ca 9 minutter inde i videoen

Felipe Correa da Silva forklarer, hvad man har fundet ved obduktion af hjerner fra meget syge ME/CFS patienter:

https://www.youtube.com/watch?v=30DkFAXHjDI&t=5s