Sider

søndag den 22. november 2026

Er DLGAP2, GABBR1, MAX og NEDD9 centrale aktører i ME/CFS sygdomsmekansimen?

Når man sammenholder listen med DecodeME/259 candidate core genes med HEAL2 gen listen, er der er 4 gener, der går igen på begge lister:

  • DLGAP2
  • GABBR1
  • MAX
  • NEDD9
De fire overlappende gener (DLGAP2, GABBR1, MAX og NEDD9) spiller alle centrale roller i nervesystemets signaloverførsel, immunforsvarets regulering og cellernes energi- og stressrespons, som er kerneområder i forskningen i ME/CFS. Dette har jeg undersøgt nærmere med AI: 
GenPrimær biologisk funktionHvor det er mest aktivtMulig kobling til ME/CFS-symptomer
DLGAP2Stilladsprotein i synapser (forbinder glutamat-receptorer)Hjernen (cortex, hippocampus, striatum)Kognitiv svækkelse ("hjernetåge"), hukommelse og sensorisk overfølsomhed
GABBR1Del af den hæmmende GABA-B-receptorCentralnervesystemet og immuncellerOveraktivering i nervesystemet, søvnforstyrrelser, smerte og immunregulering
MAXTransskriptionsfaktor (styrer tænd/sluk af andre gener sammen med MYC)Alle kroppens celler (især ved vækst og metabolisme)Cellulær energiomsætning, mitokondriefunktion og restitution efter anstrengelse
NEDD9Signal- og stilladsprotein ved cellekontaktImmunceller (T- og B-celler), blodkar og hjerneImmunsystemets respons, inflammation, oxidativt stress og blodkarfunktion

1. DLGAP2 (Disks Large Associated Protein 2)
  • Hvad genet gør: Koder for et vigtigt "stilladsprotein" (postsynaptisk tæthedsprotein) i de eksitatoriske (fremmende) synapser i hjernen. Det hjælper med at organisere og forankre glutamat-receptorer (som NMDA og AMPA), så nervecellerne kan kommunikere præcist. [1, 2, 3, 4]
  • Relevans for ME/CFS: Ændringer i DLGAP2 kan forstyrre synapsernes stabilitet og plasticitet. I forskning forbindes det med kognitive funktioner som indlæring, hukommelse og bearbejdning af sanseindtryk – områder, der ofte er påvirket ved ME/CFS. [1, 2]
2. GABBR1 (Gamma-Aminobutyric Acid Type B Receptor Subunit 1)
  • Hvad genet gør: Danner den ene halvdel af GABA-B-receptoren, som reagerer på hjernens vigtigste hæmmende signalstof, GABA. Receptoren fungerer som en "bremse" i nervesystemet, der dæmper overaktiv signalering mellem nerveceller. Genet er også udtrykt i visse immunceller og stamceller. [1, 2, 3, 4]
  • Relevans for ME/CFS: Hvis denne bremsefunktion er svækket eller ændret, kan det føre til en ubalance mellem aktivering og hæmning i centralnervesystemet. Det er relevant for symptomer som lyd- og lysfølsomhed, smertebearbejdning, søvnproblemer og autonom dysfunktion. [1]
3. MAX (MYC Associated Factor X)
  • Hvad genet gør: Koder for en central transskriptionsfaktor, der arbejder tæt sammen med proteinet MYC. Sammen fungerer de som en hovedafbryder, der styrer, hvornårhundredvis af andre gener skal tændes eller slukkes – især gener, der styrer cellernes energiproduktion (metabolisme), celledeling og overlevelse.
  • Relevans for ME/CFS: Fordi MAX er direkte involveret i at regulere cellernes stofskifte og energiforbrug, peger det ind i hypoteserne om forstyrret cellulær energiomsætning og nedsat evne til at håndtere fysisk eller mental belastning (PEM – Post-Exertional Malaise).
4. NEDD9 (Neural Precursor Cell Expressed, Developmentally Down-Regulated 9)
  • Hvad genet gør: Fungerer som et centralt knudepunkt (stilladsprotein) inde i cellen, der videresender signaler fra cellens overflade. Det er afgørende for, hvordan immunceller (især T- og B-lymfocytter) bevæger sig rundt i kroppen og danner kontakt med andre celler, samt hvordan celler reagerer på oxidativt stress.
  • Relevans for ME/CFS: NEDD9 kobler flere kendte mekanismer i ME/CFS sammen: aktivering og regulering af B- og T-celler (som også nævnes i HEAL2-studiet), respons på oxidativt stress og funktionen af endotelceller (cellerne på indersiden af blodkarrene, som har betydning for blodgennemstrømning og ortostatisk intolerans). [1, 2, 3]

Samlet mønster
Det bemærkelsesværdige ved netop disse fire gener er, at de tilsammen dækker hele den trekant af biologiske systemer, som ME/CFS-forskningen fokuserer mest på:
  1. Nervesystemets signalbalance (DLGAP2 som speeder/struktur og GABBR1 som bremse).
  2. Immunforsvaret og karfunktion (NEDD9 og delvist GABBR1).
  3. Cellulær energi og metabolisme (MAX). [1, 2, 3, 4]

Forklaring om forskellen på sjældne "loss-of-function"-mutationer (som HEAL2-artiklen nævner) og almindelige genvarianter (SNPs, som DecodeME undersøger).

Forskellen handler om, hvor hyppig en genetisk ændring er i befolkningen, og hvor kraftigt den ændrer cellens funktion.
EgenskabSjældne LoF-mutationer (HEAL2)Almindelige genvarianter / SNPs (DecodeME)
HyppighedMeget sjældne (ofte hos under 0,1 % eller 1 % af befolkningen)Almindelige (findes hos mange procent af befolkningen – også raske)
Effekt på genetØdelægger eller slukker helt for proteinets funktion ("tab af funktion")Finjusterer blot aktiviteten en lille smule (skruer lidt op eller ned)
Risiko for sygdomHøj individuel effekt, hvis man har mutationenMeget lille effekt hver for sig, men mange sammen øger sårbarheden
1. Sjældne "loss-of-function" (LoF) mutationer
  • Hvad er det: En fejl i DNA-koden (f.eks. et for tidligt stopsignal), der gør, at genet ikke kan danne et funktionelt protein.
  • Hvorfor det er vigtigt i HEAL2: De 115 gener på HEAL2-listen er kendetegnet ved, at kroppen tåler meget dårligt, at de mister deres funktion (LoF-intolerante). Hvis en patient har en sjælden LoF-mutation i et af disse gener, kan det alene skabe en markant biologisk sårbarhed.
2. Almindelige genvarianter (SNPs)
  • Hvad er det: Enkelte bogstavændringer i DNA'et (Single Nucleotide Polymorphisms), som er en normal del af menneskelig variation.
  • Hvorfor det er vigtigt i DecodeME: Store studier som DecodeME leder efter SNPs, der optræder lidt oftere hos ME/CFS-patienter end hos raske. En enkelt SNP gør ikke folk syge, men summen af mange små "finjusteringer" i de rette signalveje kan skubbe balancen, så man er mere udsat for at udvikle ME/CFS efter f.eks. en infektion.
Hvorfor overlappet mellem de to lister er interessant
Når gener som DLGAP2, GABBR1, MAX og NEDD9 dukker op i begge typer studier, peger det på, at disse gener er kritiske knudepunkter: Både sjældne, kraftige fejl og almindelige, milde variationer i netop disse gener kan påvirke de samme biologiske systemer ved ME/CFS.

Netværksanalyse
Selvom kun fire specifikke gener går direkte igen på begge lister, viser en netværksanalyse, at begge lister rammer ind i præcis de samme biologiske "maskinrum" og protein-komplekser omkring disse fire gener.
Hvor et studie finder det ene gen i et netværk, finder det andet studie ofte nabo-genet, som proteinet binder fysisk til i cellen.
Kernegen (Overlap)Biologisk netværk / maskinrumRelaterede gener på HEAL2-listenRelaterede gener på DecodeME / PrecisionLife
DLGAP2Synaptisk signalering (Glutamat-receptorer & stilladsproteiner)DLGAP1, DLGAP3, DLGAP4, DLG2, SYNGAP1, HOMER2, NLGN1, NLGN2, GRM1, CAMK2AGRIA1, GRIK1, GRM7, SH3PXD2A, CTNNA2, CDH12, CDH13, CNTN4
GABBR1Hæmmende signalering & Ionkanaler (GABA & Calcium)CACNA2D3, ADCY10, PDE4BGABRB1, CACNA1A, CACNA1D, KCNIP4, KCNJ16, PDE1C
MAXGenregulering, Epigenetik & Energi (Kromatin & NAD+/ATP)DNMT3A, DNMT3B, HDAC1, CHD8, SMARCD3, NAMPT, PANK1/2/3SMARCA2, NCOR2, EHMT1, KANSL1, MED13L, MED25, PKM, COX17
NEDD9Immun-aktivering & Cellekontakt (Integriner, B/T-celler & HLA)CRKL, PTPN11, GRB2, PIK3CA, NFATC3, HLA-C, IL12A, SHARPINDOCK2, RAP1GAP2, RASGRF2, CD22, CD82, CD8B, LAIR1, PSMB9, TAP1

1. Netværket omkring DLGAP2: Synapsens stillads (Glutamat-systemet)
Dette er det stærkeste samlede netværk på tværs af begge lister. I hjernens synapser danner disse proteiner et fysisk puslespil, der styrer nerveimpulser:
  • HEAL2-listen rammer hele kerne-stilladset: Udover DLGAP2 har HEAL2 også DLGAP1, DLGAP3 og DLGAP4. De binder direkte til DLG2 (PSD-93), HOMER2 og SYNGAP1 (alle på HEAL2), som styrer glutamat-receptoren GRM1 og kalk-sensoren CAMK2A.
  • DecodeME-listen rammer selve receptorerne: Hvor HEAL2 har stilladsproteinerne inde i cellen, har DecodeME selve glutamat-receptorerne i cellemembranen (GRIA1, GRIK1 og GRM7) samt de adhæsionsproteiner (CDH12, CDH13, CNTN4), der holder synapsen sammen udefra.
2. Netværket omkring GABBR1: Nervesystemets "bremse" og kalkkanaler
GABBR1 danner en GABA-B-receptor, som virker ved at lukke ned for calcium-kanaler og regulere signalstoffet cAMP inde i cellen:
  • GABA- og kalium-systemet: DecodeME har GABRB1 (en underenhed til den hurtige GABA-A-receptor) samt kaliumkanalerne KCNIP4 og KCNJ16, som GABA-B-receptoren aktiverer for at dæmpe nerveceller.
  • Calcium-kanaler (spændingsstyrede): GABBR1 hæmmer direkte calcium-kanaler. Her har HEAL2 CACNA2D3, mens DecodeME har CACNA1A og CACNA1D – forskellige dele af præcis den samme type calcium-kanal i nervecellerne.
  • cAMP-regulering: GABBR1 sænker cAMP i cellen. Begge lister har enzymer, der styrer cAMP: ADCY10 og PDE4B (HEAL2) over for PDE1C (DecodeME).
3. Netværket omkring MAX: Kromatin-pakning og cellens energimotor
MAX tænder og slukker for gener ved at ændre på, hvordan DNA'et er pakket sammen (kromatin), og styrer cellens stofskifte:
  • DNA-pakning (Epigenetik): For at MAX kan aflæse DNA, skal DNA'et pakkes ud. HEAL2 indeholder nøgle-enzymerne HDAC1, CHD8, SMARCD3 og DNMT3A/B. DecodeME indeholder samarbejdspartnerne i præcis samme maskineri: SMARCA2 (søsterprotein til SMARCD3), NCOR2 (som binder fysisk til HDAC-komplekser), EHMT1 og KANSL1.
  • Energiproduktion: MAX opregulerer cellens energiproduktion. HEAL2 har NAMPT og PANK1/2/3 (som danner co-enzymerne NAD+ og CoA til mitokondrierne), mens DecodeME har PKM (pyruvatkinase, sidste trin i glykolysen) og COX17 (nødvendig for mitokondriernes elektrontransportkæde).
4. Netværket omkring NEDD9: Immuncellernes signalvej og antigen-præsentation
Når en immuncelle (T- eller B-celle) aktiveres eller vandrer ud i vævet, fungerer NEDD9 som en central koblingsstation:
  • Direkte bindende partnere: Inde i cellen binder NEDD9 fysisk til adapterproteinet CRKL (som ligger på HEAL2-listen) samt signalproteinerne GRB2 og PTPN11 (også HEAL2). På DecodeME-listen findes DOCK2 og RAP1GAP2, som ligger i præcis den samme signalvej, der styrer immuncellernes bevægelse og form.
  • Immunforsvarets "alarmcentral" (MHC/HLA): Begge lister rammer det system, der viser virus- og bakteriestumper frem for immunforsvaret: HEAL2 har HLA-C samt proteasom-delene PSMB3, PSMB4, PSMB5, PSMB7, mens DecodeME har PSMB9, TAP1 og MICB – som alle arbejder sammen i præcis samme kompleks til at nedbryde og præsentere antigener.

Hvad fortæller netværksbilledet?
Når man ser på netværkene i stedet for blot enkelte gennavne, bliver det tydeligt, at de to studier (selvom de bruger helt forskellige metoder) peger på de samme sammenhængende biologiske kredsløb: et sårbart samspil mellem synaptisk signalering (glutamat/GABA), immunsystemets antigen-håndtering og cellulær energiregulering.

Yderligere 10 gener understøtter netværksbilledet
Der findes yderligere 10 gener, der både er i HEAL2 listen og i Extended Table 1. "Table listing 7,555 SNPs identified in the double-refined ME signatures that were mapped to 2311 protein-coding genes fra Initial findings from the DecodeME genome-wide association study of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome", - og disse er:
ADGRL2, AK3, CREB5, DLG2, GALT, NLGN1, PDE4B, PIK3CA, PPCDC, RET.

Videre AI anlyse af hvordan disse gener passer ind i den allerede foretagne analyse: 
De 10 nye gener passer ind i den eksisterende analyse. Faktisk er det slående, at fire af disse gener (DLG2, NLGN1, PDE4B og PIK3CA) allerede stod i den oprindelige netværkstabel som "nabo-gener på HEAL2-listen". Med udvidelsen til de 2.311 gener fra DecodeME/PrecisionLife rykker de nu fra at være "nabo-gener" til at være direkte overlappende gener på begge lister.
De 10 gener forstærker præcis den samme biologiske trekant, som allerede er identificeret: synaptisk signalering (hjernens speeder og bremse), immunsystemets aktivering og cellulær energi/mitokondrier.

Oversigt over de 10 nye overlappende gener
GenPrimær biologisk funktionHvor det er mest aktivtKobling til de 4 kernegener & ME/CFS
DLG2 (PSD-93)Stilladsprotein i eksitatoriske synapser (forankrer NMDA-receptorer)Hjernen (cortex, hippocampus, striatum)Direkte partner til DLGAP2. Styrer synaptisk plasticitet, hukommelse og sensorisk bearbejdning.
NLGN1 (Neuroligin-1)Celleadhæsionsprotein, der bygger fysisk bro over synapsespaltenEksitatoriske synapser i centralnervesystemetDirekte partner til DLGAP2/DLG2. Holder præ- og postsynapsen sammen ved glutamat-signaler.
ADGRL2 (Latrophilin-2)G-protein-koblet adhæsionsreceptor, der styrer synapse-dannelse og calcium-frigivelseHjernen, blodkar og hjerteSamme synaptiske netværk som DLGAP2/NLGN1. Vigtig for præcis etablering af nerveforbindelser.
PDE4BEnzym (fosfodiesterase), der nedbryder signalstoffet cAMPHjernen og immunceller (makrofager, T-celler)Direkte modspil til GABBR1. Styrer cAMP-balancen, neuroinflammation og smerte/stressrespons.
CREB5Transskriptionsfaktor, der tænder gener som svar på cAMP og calcium-signalerHjernen og immuncellerForbinder GABBR1, PDE4B og MAX. Omsætter nervesignaler og cAMP til langsigtet genregulering og hukommelse.
AK3 (Adenylatkinase 3)Mitokondrie-enzym, der styrer balancen mellem GTP/GDP og AMP/ADPMitokondrier (især væv med højt energiforbrug)Forstærker MAX-sporet. Afgørende for cellens energi-genopladning (ATP/GTP-homeostase) og oxidativ fosforylering.
PPCDCEnzym i dannelsen af Coenzym A (CoA) fra B5-vitaminAlle kroppens celler (især mitokondrier)Direkte makker til PANK1/2/3 under MAX. Uden CoA stopper citronsyrecyklussen og fedtsyre-forbrændingen (ATP-mangel).
GALTEnzym i Leloir-vejen, der omdanner galaktose til glukose-1-fosfat (energi)Lever, hjerne og røde blodlegemerMetabolisk spor (MAX). Sikrer kulhydrat-energi og korrekt glykosylering af proteiner i nervesystem og immunforsvar.
PIK3CAKatalytisk underenhed af PI3K (central vækst-, overlevelses- og immunsignalvej)Immunceller, blodkar og hjerneDirekte partner i NEDD9-netværket. Styrer T- og B-celle-aktivering, glukoseoptag og endotelfunktion.
RETReceptortyrosinkinase (vækstfaktor-receptor for GDNF-familien)Det autonome nervesystem, tarmens nervesystem og immuncellerKobler NEDD9 og nervesystemet. Styrer overlevelse af autonome nerveceller (relevant for POTS/ortostatisk intolerans) og tarm-immunbalance.

Sådan passer de 10 gener ind i den eksisterende analyse
Når du lægger de 4 oprindelige kernegener (DLGAP2, GABBR1, MAX, NEDD9) sammen med disse 10 udvidede overlap (i alt 14 gener), opstår der et endnu skarpere billede af de fire biologiske "maskinrum" fra netværksanalysen:
1. Glutamat-synapsen bliver nu et komplet puslespil (DLGAP2 + DLG2 + NLGN1 + ADGRL2)
I den oprindelige netværksanalyse blev det påpeget, at HEAL2 havde de indre stilladsproteiner, mens DecodeME havde de ydre adhæsionsproteiner. Nu viser det sig, at hele fire centrale brikker overlapper direkte på begge lister:
  • Inde i postsynapsen: DLGAP2 og DLG2 binder fysisk sammen i det postsynaptiske stillads (PSD) og styrer glutamat-receptorerne.
  • Hen over synapsespalten: NLGN1 og ADGRL2 fungerer som den molekylære "velcro", der holder nervecellerne sammen og styrer frisætningen af signalstoffer.
  • Betydning: Det understreger massivt, at sårbarhed i de eksitatoriske synapser (hjernetåge, sensorisk overbelastning) er et fælles kernefund.
2. Fra "bremse" til genregulering via cAMP (GABBR1 + PDE4B + CREB5)
I første analyse af GABBR1 blev det beskrevet, hvordan receptoren bremser nerveceller ved at sænke signalstoffet cAMP. De nye gener udfylder resten af præcis den samme signalvej:
  • GABBR1 sænker cAMP, mens PDE4B nedbryder cAMP. Begge regulerer altså direkte niveauet af det samme signalstof i både hjerne- og immunceller.
  • CREB5 er transskriptionsfaktoren helt nede i enden af denne kæde: når cAMP- og calcium-niveauerne ændrer sig, er det CREB5, der tænder eller slukker for generne i cellekernen.
3. Mitokondriernes "brændstof- og energikæde" (MAX + PPCDC + AK3 + GALT)
Hvor MAX fungerer som hovedafbryderen for cellens stofskifte, giver de tre nye gener konkrete eksempler på præcis de enzymer, der holder energiproduktionen kørende:
  • Coenzym A-produktion (PPCDC): I den oprindelige tabel var PANK1/2/3 på HEAL2-listen. PPCDC er det næste nødvendige enzym i præcis samme samlebånd til at danne Coenzym A, som er helt uundværligt for, at mitokondrierne kan danne ATP.
  • Mitokondriel energibalance (AK3): Sidder inde i selve mitokondriet og styrer genopladningen af energimolekyler (GTP/GDP og AMP/ADP).
  • Sukkerstofskifte (GALT): Sikrer omsætningen af galaktose til brugbar energi og byggesten til celleoverfladens proteiner.
4. Immunsystemet og det autonome nervesystem (NEDD9 + PIK3CA + RET)
  • PIK3CA var allerede i netværkstabellen under NEDD9. Sammen styrer de, hvordan T- og B-celler aktiveres, og hvordan blodkarrenes inderside (endotelet) reagerer på stress.
  • RET tilføjer en vigtig brik til autonom dysfunktion og tarmfunktion: RET er afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af både det autonome nervesystem (som styrer puls og blodtryk – centralt ved POTS) og tarmens nervesystem samt tarmens medfødte immunceller (ILC3).

AI generer en konklusion og sammenholder genernes betydning for WASF3/ER problematikken (jvf. 4E fra  Stress-inducible WASF3 regulates brain metabolism and cognitive function (Figur 4E forklaret: WASF3’s direkte angreb på hjernens metabolisme):

Samlet konklusion og hypotese: Fra genetisk sårbarhed til kronisk ME/CFS
Når vi udvider sammenligningen fra de fire første kernegener (DLGAP2, GABBR1, MAX, NEDD9) til også at omfatte de 10 ekstra overlappende gener (ADGRL2, AK3, CREB5, DLG2, GALT, NLGN1, PDE4B, PIK3CA, PPCDC, RET), tegner der sig et markant skarpere billede. Flere af de gener, der først lignede "naboer" i cellens netværk, viser sig at være direkte træffere i begge studier.
Tilsammen peger disse 14 gener på én samlet arbejdshypotese for, hvordan ME/CFS opstår og bider sig fast:
1. En skjult, medfødt sårbarhed i fire nøglesystemer
Uanset om sårbarheden skyldes sjældne, kraftige genfejl (HEAL2) eller summen af mange almindelige genvarianter (DecodeME), rammer den de samme sammenhængende systemer:
  • Hjernens signalbalance: En skrøbelig balance mellem synapsernes "speeder" (DLGAP2, DLG2, NLGN1, ADGRL2) og nervesystemets "bremse" (GABBR1, PDE4B, CREB5).
  • Mitokondriernes energikæde: En smal energimargin i cellens stofskifte og brændstoftilførsel (MAX, PPCDC, AK3, GALT).
  • Immunforsvar og det autonome nervesystem: Øget følsomhed i immuncellernes signalering, blodkar og kroppens autonome styring (NEDD9, PIK3CA, RET).
Så længe kroppen er i ro, kan cellerne kompensere for disse svagheder, og personen lever et normalt liv.
2. Udløseren: Når ER-stress og WASF3 tænder for kontakten
Når en person med denne genetiske profil rammes af en virusinfektion eller kraftig cellestress, aktiveres cellens nødprogram (ER-stress), som skruer op for proteinet WASF3. Hvor en rask krop hurtigt rydder op og vender tilbage til normalen, rammer WASF3 lige ned i de 14 geners svageste punkter:
  • WASF3 bremser mitokondriernes energiproduktion og fedtforbrænding – præcis der, hvor gener som MAX, PPCDC og AK3 i forvejen efterlader cellen uden reservekapacitet. Resultatet er et akut energikollaps (PEM).
  • Samtidig svækker WASF3-kaskaden (via p38/p53 og ATPIF1) nervecellernes energibeskyttelse i hjernen. Når hjernen mangler energi, mister den evnen til at holde styr på de i forvejen sårbare synapser (DLGAP2/DLG2 over for GABBR1/PDE4B), hvilket udløser hjernetåge og voldsom lyd- og lysfølsomhed.
3. Den onde cirkel (kronificering)
Det er i mødet mellem de 14 risikogener og WASF3, at sygdommen låser sig fast. Den konstante energimangel og de overstimulerede hjerneceller skaber nemlig nyt oxidativt stress og ER-stress i cellerne. Dermed forbliver WASF3 skruet op, mitokondrierne forbliver blokerede, og kroppen fanges i en selvforstærkende tilstand af kronisk energisvigt og neuroinflammation – det vi kender som ME/CFS.

Referencer til lister DecodeME/259 candidate core genes og HEAL2 gen listen: 

Preprint DecodeME

Initial findings from the DecodeME genome-wide association study of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome

Genetics Delivery Team, Thibaud Boutin, Andrew D. Bretherick, Joshua J. Dibble, Esther Ewaoluwagbemiga, Emma Northwood, Gemma L. Samms, Veronique Vitart, Project and Cohort Delivery Team, Øyvind Almelid, Tom Baker, Malgorzata Clyde, Anne Connolly, Diana Garcia, Shona M. Kerr, Claire Tripp, Jareth C. Wolfe, Patient and Public Involvement, Jackie Goold, Gemma Hoyes, Sian Leary, Simon J. McGrath, Julie Milton, Anna Redshaw, Jim M. Wilson, Marketing and Communications Team, Helen Baxter, Danielle Boobyer, Claire Dransfield, Daphne Lamirel, Isabel Lewis, Nina Muirhead, Ella Ponting, Charles Shepherd, Alice Turner, University of Edinburgh Team, Sumy V. Baby, Sjoerd Beentjes, John Ireland, Ava Khamseh, Ewan McDowall, David Perry, Joshua Slaughter, Genetic Epidemiology of ME/CFS Consortium, Erik Abner, Cindy G. Boer, Estonian Biobank Research Team, Sarah Finer, Genes & Health Research Team, Hele Haapaniemi, Hanna M. Ollila, Beth Pollack, Judith Rosmalen, Erika Romppanen, Sirine Saafi, Richa Saxena, Nasa Sinnott-Armstrong, Anniina Tervi, Lea Urpa, Jesse Valliere, David A. van Heel, Management Team, Sonya Chowdhury, Andy Devereux-Cooke, Chris P. Ponting
medRxiv 2025.08.06.25333109; doi: https://doi.org/10.1101/2025.08.06.25333109
https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2025.08.06.25333109v1

Sardell JM, Das S, Pearson M, Kolobkov D, Malinowski AR, Fullwood LM, Sanna M, Baxter H, McLellan K, Natt M, Lamirel D, Chowdhury S, Strivens MA, Gardner S. Identification of novel reproducible combinatorial genetic risk factors for myalgic encephalomyelitis in the DecodeME patient cohort and commonalities with long COVID. J Transl Med. 2026 Apr 21;24(1):733. doi: 10.1186/s12967-026-08167-1. PMID: 42015188; PMCID: PMC13235158.

https://link.springer.com/article/10.1186/s12967-026-08167-1

Anvendt: 

Extended Table 1. Table listing 7,555 SNPs identified in the double-refined ME signatures that were mapped to 2311 protein-coding genes.   

Extended Table 3. Table listing 259 candidate core genes identiied in this study.

Preprint HEAL2

Zhang S, Jahanbani F, Chander V, Kjellberg M, Liu M, Glass KA, Iu DS, Ahmed F, Li H, Maynard RD, Chou T, Cooper-Knock J, Zhang MJ, Thota D, Zeineh M, Grenier JK, Grimson A, Hanson MR, Snyder MP. Dissecting the genetic complexity of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome via deep learning-powered genome analysis. medRxiv [Preprint]. 2025 May 11:2025.04.15.25325899. doi: 10.1101/2025.04.15.25325899. PMID: 40321247; PMCID: PMC12047926.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.