Vil en given DNA-methylering slå igennem i hver eneste celle i kroppen? Vil en ændret DNA-metylering i hjerneceller også afspejles i immunforsvarets T-celler?
Det har en gruppe forskere undersøgt. Rotter blev påført kroniske neuropatiske smerte via nervebeskadigelse. Det medførte ændringer i DNA-methyleringen både i hjerneceller og i T-celler. DNA-methyleringsmønsteret var ikke identisk i de to slags celler, men viste 72% overensstemmelse. Ved at anvende 11 af disse epigenetiske ændringer fra T-celler, kan man adskille rotter med neuropatiske smerter fra kontol rotterne. (Ref 1)
Et studie af T-celler fra ME patienter har vist ændret DNA.metylering i en række gener. (Ref 2)
Den mest omfattende ændring var i genet NINJ2. Det er genet for proteinet ninjurin 2 (ninjurin er forkortet fra nerve injury induced). Det er et adhæsionsprotein i Schwann celler, som findes i det perifere nervesystem (PNS). Afspejler denne ændrede DNA-metylering, at PNS er involveret i ME-sygdomsmekanismen?
Genet for thioredoxinreductase1 - TXNRD1- havde ligeledes ændret DNA.methylering. Dette enzym spiller en rolle i cellens redox status, og beskytter mod oxidativt stress. Disse thiolredox processer er involveret i reguleringen af TRP ion kanaler, hvilket måske kan være relevant i relation til den sidste nye ME forskning, der peger på en involvering af TRPs i sygdomsmekanismen.
Der blev også påvist ændret DNA-methylering af genet DGKQ. Det er genet for diacylglycerol kinase theta (DGK-theta). Kan denne ændring også slå igennem i celler fra binyrene? Det kunne være interessant at undersøge, idet nedsat ekspression af DGK-theta reducerer steroid hormon syntesen og kolesterol metabolismen. Jeg har set enkelte analysedata fra ME-patienter, der udviser tegn på nedsat kolesterol metabolisme og nedsat niveau af pregnenolone.
Referencer:
- Gregoire et al: Broad and highly organized changes in DNA methylation in prefrontal cortex and T cells in a model of chronic neurppathic pain in rats. University Montreal.
- Brenu et al: Methylation profile of CD4+ T cells in CFS/ME. J. Clin Cell Immunol 5, 228.