Raynaud's Syndrome, ME/CFS and TRPA1...?

King's College London has news:

Body's cold 'sensor' could hold key for frostbite and hypothermia treatments

And the article:

TRPA1 is essential for the vascular response to environmental cold exposure:

"A loss of cold-induced reflex recovery, associated with vasodilatation is a marker of peripheral vascular disease or injury, leading to painful conditions such as Raynaud’s disease."

And try to compare this knowledge with this:

Raynaud's Syndrome in Fibromyalgia & Chronic Fatigue Syndrome

Is there a connection between endothelial dysfunction and ME/CFS? And is TRPA1 involved?

Links:

Endothelial dysfunction in ME/CFS – and cytochrome CYP2C9

TRPA1 involvement in autonomic dysfunction in ME?

Glukokortikoid Receptor dysfunktion hos ME/CFS patienter

Dr. Amolak Bansal holdt et fremragende foredrag i Stockholm.

Foredraget kan ses her: Amolak Bansal på youtube

Amolak Bansal har tidligere skrevet om immundysfunktion hos ME/CFS patienter:

Altered functional B cell subset populations in patients with chronic fatigue syndrome compared to healthy controls

Denne gang fremlagde Amolak Bansal resultater, der viste reduceret glukokortikoid receptor (GR) funktion hos ME/CFS patienter. Dette skaber en form for ”funktionel Addisons”. Det vil sige, det er IKKE sygdommen addisons, men det minder om det. Lad os kigge nærmere på, hvad det betyder.

Glucocorticoider er steroid hormononer. Kortisol er kroppen naturlige glucocorticoid, mens syntestiske glucocorticoider anvendes udbredt som medicin til f.eks. astma og autoimmune sygdomme. Se også Glukokortikoider

Kortisol og receptor passer sammen som nøgle og lås, og den rette balance af kortisol og receptor skal være til stede i kroppen. En ubalance i kortisolniveauet kan føre til alvorlig livstruende sygdom. Forhøjet kortisol ses ved Cushings og for lav kortisol ses som sagt ved Addisons.

Det er allerede kendt viden, at ME/CFS patienter ligger lidt lavt i kortisolniveau, men det kan ikke forklare patienternes udtalte symptomer.

Den nye opdagelse som Amolak Bansal fremlagde er, at det er dysfunktion i receptor niveauet. Og herved fremstår ME/CFS patienter med symptomer, der minder om Addisons – heraf udtrykket fra Bansals foredrag ”functional Addisons”.

Glucocorticoid receptoren (GR) findes i mange varianter – kaldet isoformer. For nemheds skyld kigger vi kun her på de overordnende alfa og beta isoformer. GR-alfa kaldes den aktive isoform, der trænger ind i cellenkernen og sørger for effekten af kortisol – f.eks. de antiinflammatoriske egenskaber.

En øgning af GR-beta isoformen og en forholdvis reduktion af GR-alfa isoformen giver således en ”funktionel addisons”. Kortisolen virker således ikke tilstrækkeligt, når er er overvægt af GR beta isoformen.

Undersøgelsen som Amolak Bansal beskriver omfatter kun 8 patienter, så der skal naturligvis meget mere forskning til for at få bekræftet observationen. Men dette tidlige tegn på reduceret GR funktion tilbyder en fornuftigt forklaring på ME/CFS patienters udtalte og velkendte dårlige stress-respons.

Jeg hører sommetider, at forud for ME/CFS brød ud, har personen oplevet en stresset periode. Så hvad er hønen og ægget i det her? Var sygdommen undervejs, så stress-responset var ved at blive dårligt. Eller har stress været med til at påvirke udvikling af sygdommen?

Det bliver spændende at følge Amolak Bansals videre forskning.

Yderligere viden om glucocorticoid receptor:

Glukokortikosteroid

Glucocorticoid receptor

The biology of the glucocorticoid receptor: new signaling mechanisms in health and disease

Den her artikel er også interessant, idet ME/CFS proteom studiet (Distinct Cerebrospinal Fluid Proteomes Differentiate Post-Treatment Lyme Disease from Chronic Fatigue Syndrom) fandt en opregulering af CDK5 signalvejen:

Cyclin-dependent kinase 5 differentially regulates the transcriptional activity of the glucocorticoid receptor through phosphorylation: clinical implications for the nervous system response to glucocorticoids and stress