Links om blodprøver, analyser og medicin

På Københavns Praktiserende Lægers Laboratoriums hjemmeside kan du søge viden om blodprøver og undersøgelser. KPLL

Når du er inde på KPLL kan du klikke på linket analysefortegnelse, hvor du kan søge efter din blodprøve.
Analysefortegnelse

Statens Serum Institut foretager analyser for bakterier, virus, parasitter, hormoner og en lang række autoimmune stoffer. SSI

Søgning direkte på analyser hos SSI sker her. Diagnostisk Håndbog

Rigshospitalets laboratorievejledninger

Under Labka analyseoversigten er der over 3000 analyser beskrevet. Labka

Rigshospitalets andre vejledninger. Rigshospitalet vejledninger

Århus universitetshospitals analysefortegnelse

Region midtjylland har en omfattende samling af medicinske vejledninger. E dok

Dansk Lægemiddelinformation har en side, hvor du kan finde alle informationer om din medicin.

På interaktionsdatabasen kan du taste din medicin ind og se om du må tage de forskellige medicinpræparater samtidig.  Interaktionsdatabasen

Faglige vejledninger Herlev Hospital. Endoherlev

Institut for Rationel Farmakoterapi er også et godt sted af finde forskellige oplysninger. IRF


Engelsksprogede links:

Labtestonline er et virkelig godt sted at slå dine blodprøver op og lære mere om dem. Labtestonline

Quest Diagnostics har mange analyser. Quest

Her er selve guiden til analyserne. Quest test

Labcorp har ligeledes mange analyser. Labcorp

Hvis du har lyst til at lede efter videnskabelige artikler kan du kigge her. Pubmed

Der er også U S Library of Medicine at søge i. Library

Database over kliniske afprøvninger. Clinicaltrial

Medicinsk leksikon. Medilexicon

Og så slutter vi med en af mine favoritter. Små film, der kort beskriver forskellige medicinske emner. F.eks. er der glimrende, overskuelige forklaringer om de forskellige dele, som immunforsvaret består af.

Handwrittentutorials

Ofatumumab (Arzerra) for B-cells related disease

Rituximab (Rituxan, MabThera) is a chimeric monoclonal antibody against the CD20 molecule found on the surface of B cells.

Ofatumumab (Arzerra) is a human monoclonal antibody which targets an epitope in the CD20 molecule.

It is called a chimeric monoclonal antibody because the metod used to produce the antibody yields an animal. When mice is used for this purpose, these murine monoclonal antibodies can, when injected into humans, provoke an adverse reaction.

Therefore scientists are trying to develop fully human monoclonal antibodies to avoid side effects from the chimeric antibodies. More about monoclonal antibodies.

Ofatumumab was developed by Genmab. It is a biotechnology company, founded in Denmark in 1999. The company is specializing in the creation and development of differentiated human antibody therapeutics. Ofatumumab is being investigated for use in oncology and autoimmune diseases. More information here. 

Genmab uses patented UltiMAb® transgenic mouse technology to produce monoclonal human antibodies. More information here.

GlaxoSmithKline about Ofatumumab:
The binding of ofatumumab to the membrane-proximal epitope of the CD20 molecule induces recruitment and activation of the complement pathway at the cell surface, leading to complement-dependent cytotoxicity and resultant lysis of tumour cells.  Ofatumumab has been shown to induce appreciable lysis of cells with high expression levels of complement defence molecules.  Ofatumumab has also been shown to induce cell lysis in both high and low CD20 expressing cells and in rituximab-resistant cells.  In addition, the binding of ofatumumab allows the recruitment of natural killer cells allowing the induction of cell death through antibody-dependent cell-mediated cytotoxicity.

An article on Ofatumumab from 2009 informs: 

A number of anti-CD20 mAbs are under development or are already on the market. Compared to the marketed product anti-CD20 product rituximab, ofatumumab has demonstrated greater cytotoxic potential in killing B-cells though CDC (complement-dependent cytotoxicity) pathways. Thus, ofatumumab may offer alternative therapy for patients who are resistant to rituximab. Other anti-CD20 mAbs are in clinical development, including afutuzumab (Hoffmann-LaRoche/Biogen Idec), veltuzumab (Immuomedics) and ocrelizumab (Genentech/Biogen Idec). These candidates have also shown positive results in clinical trials, and are expected to enrich the pipeline of mAb therapy for B-cells related disease.

Forstyrrelser i immunforsvaret hos ME patienter

Bloggen Phoenix Rising omtaler meget rosende PHANU gruppen (Population Health and Neuroimmunology Unit) fra Bond Universitet i Australien. Forskere herfra med Dr. Sonya Marshall-Gradisnik og Dr. Donald Staines i spidsen har gjort store fremskridt i forskningen i forstyrrelser i ME/CFSs patienters immunforsvar.

Disse to forskere fremlagde deres og kollegers resultater på invest in ME konferencen i juni 2012. Man kan se deres præsentationer (på engelsk) på DVD'erne fra konferencen. DVD'erne kan købes på invest in MEs hjemmeside her.

Jeg vil i det følgende kort gennemgå én af deres artikler:

Immunological abnormalities as potential biomarkers in Chronic Fatigue Syndrome/Myalgic Encephalomyelitis

Forskerne har undersøgt forskellige parametre i immunforsvaret hos 95 ME/CFS patienter (Fukuda kriterier fra 1994) og sammenlignet med 50 raske kontrolpersoner.

Hos ME/CFS patienter blev der fundet

• nedsat cytotoksisk aktivitet af Natural Killer Celler (NK)
• nedsat cytotoksisk aktivitet af CD8⁺T celler 
• nedsat antal af CD56^bright NK celler

CD betyder Cluster of Differentiation og er en måde at identificere immuncellernes overflademolekyler (receptor eller ligand) på. En immuncelle har således forskellige egenskaber afhængig af overflademolekylerne.

Natural Killer celler er en del af det innate (medfødte) immunforsvar. Natural Killer celler bekæmper virus og tumorer.

CD8⁺T celle er en T celle med en CD8 receptor, der kan genkende overfladen på en virusinficeret celle og dræbe den. CD8⁺T celler dræber også cancerceller eller celler der er beskadiget på anden vis.

CD56^bright NK celler producerer cytokiner og har også immunoregulatoriske egenskaber. CD56^bright NK celler er henholdvis op- og nedreguleret i en række sygdomme. F.eks. er de også nedreguleret i juvenil rheumatoid arthritis.

Disse resultater bekræfter en nedsættelse i immunfunktionen, der gør ME/CFS patienter sårbare over for infektioner.

Forskerne viste samtidig, at ME/CFS patienterne havde en opregulering af

• IL-10
• IFN- γ
• TNF-α
• CD4⁺ CD25⁺  T-celler 
• FoxP3 ekspression
• VPACR2 ekspression

IL-10 er et anti-inflammatorisk interleukin, mens INF- γ og TNF-α er proinflammatoriske cytokiner.

CD4⁺ CD25⁺  T-celler er regulatoriske celler, hvis opgave er at "tilbageregulere" immunforsvaret efter, at det har været aktiveret i forbindelse med infektion. De regulatoriske T celler skal også forhindre autoimmunitet.

Ekspression af FoxP3 anses for overordnet at styre de T regulatoriske celler. På engelsk kaldes FoxP3 for "master-regulator".

VPACR2 er en Vasoactive Intestinal Peptide Receptor, som jeg har skrevet om i en tidligere blog-post. VPACR2 er en G koblet protein receptor, der reagerer på neuropeptider og som er involveret i adenylate cyclase aktivitet.

Forskerne skriver i deres diskussion/konklusion:

"Dette er den første undersøgelse, der viser betydeligt højere niveauer af VPACR2 receptorer, CD4⁺  CD25⁺ T-regs og FoxP3 Treg ekspression i CFS/ME patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Derudover havde CFS/ME patienter signifikant højere niveauer af anti-inflammatoriske cytokin IL-10 og pro-inflammatoriske cytokiner IFN-γ og TNF-α. Denne profil afspejler en væsentlig og vigtig immunologiske dysregulation, der kunne forklare nogle af de kliniske symptomer, for eksempel den vedvarende sygdomsfølelse, som af CFS/ME patienter har.

Disse resultater viser en alvorlig kompromitteret immunmodulation mekanisme i CFS/ME, hvor forsøg på at regulere eller genoprette immun homøostase synes at være svækket. Disse resultater tyder på, at visse immunologiske biomarkører, som påvist i denne undersøgelse, kan være unikke for CFS/ME."

Jeg synes, at man skal være opmærksom på et par ting i forbindelse med denne artikel. Der er anvendt Fukuda kriterier, som af mange forskere nu anses for forældede, fordi de kan medtage patienter med andre sygdomme end ME. Problemet er, at de nye skarpe ICC-kriterier endnu ikke ligger til grund for artikler. Forsøg, skrivning af artikler og udgivelse er en langsommelig affære, så der går nok noget tid endnu inden, der kommer artikler med ICC kriterierne som udgangspunkt.

Ydermere skal man være opmærksom på inkonsistens i resultater af cytokinprofiler fra forskellige forsøg. Et nyere forsøg af samme forskere viser f.eks. at IL-10 hos samme gruppe af ME/CFS patienter både kan være højere og lavere end hos kontrolpersoner målt på forskellige tidspunkter.

Nedsætttelse af NK-cellers cytotoksiske aktivitet hos ME/CFS patietner er derimod påvist i flere uafhængige forsøg, og er også vist at være konsistent over tid i sidstnævnte forsøg.

Ønsker man mere baggrundsviden om immunforsvaret og regulatoriske immunceller kan jeg anbefale disse to artikler:

Immunsystemet ved kronisk inflammation

CD4+CD25+-regulatoriske T-celler og deres betydning for sygdomme hos mennesker