søndag den 24. marts 2013

Vedvarende aktivering af TRPA1 og aflastning?

I mit foregående indlæg  Variation i sensoriske reaktioner, TRP og stress  fremsatte jeg nogle gætterier på, hvordan TRP ion kanaler kan påvirkes, så de er med til at sende et "overdrevent signal" til hjernen.

Og så fandt jeg lige den her artikel, hvor en forsker netop beskæftiger sig med denne problematik:
Sustained TRPA1 activation in vivo

Forskeren mener, at der er overbevisende evidens for vedvarende TRPA1 aktivering i flere kroniske (neuropatiske) smerte-relaterede tilstande. Kronisk smerte kan forstås som en falsk alarm fremkaldt af vedvarende og forøgede niveauer af endogene TRPA1 agonister i forskellige patofysiologiske tilstande.

En af de formodede mekanismer hvorpå TRPA1 kan aktiveres er af metabolitten acetaldehyd, som dannes, når kroppen nedbryder alkohol. Ligesom mangel på glutathion, der er nødvendig for at afgifte forskellige stoffer, vil belaste TRPA1.

Så hvis disse teorier holder, kan man så gøre noget for at "aflaste sine TRPA1"?

Ja, det kan man måske. Resveratrol er en antioxidant, der f.eks. findes i skallen på vindruer. Og denne artikel afslører, at resveratrol har en inhibitorisk effekt på TRPA1:
Modulation of TRP channels by resveratrol and other stilbenoids

Fra artiklen:
Oxidativt stress skyldes metaboliske aktivitet eller miljømæssige stimuli, og producerer meget reaktive kemikalier (fx H2O2) og oxiderende lipid produkter (f.eks, 4-hydroxynonenal), som er kendt for at aktivere TRPA1 og efterfølgende påvirke menneskers helbred.

TRPA1 og TRPV1 findes i mange organer og væv, herunder det respiratoriske system, kardiovaskulære system, mavetarmkanalen, indre øre, hud, skeletmuskel, dental pulp, pancreas, såvel som i det perifere og centrale nervesystem. Disse ion kanaler spiller en vigtig rolle i inflammation, oxidativt stress og smerte signaler.

Forskerne viste, at resveratrol signifikant kan inhibere TRPA1 og TRPV1 aktivitet in vitro og in vivo. Så den gode effekt, som resveratrol er kendt for, skyldes måske TRP ionkanal inhibering.

Og husk så lige at støtte ME and YOU indsamlingen:

MEYouBadge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.