Der er fundet auto-antistoffer mod adrenerge og muscarine
receptorer hos en gruppe ME patienter (ref. 1). Adrenerge receptorer aktiveres
af adrenalin og noreadrenalin, mens muscarine receptorer aktiveres af
acetylcholin. Det er ukendt, hvordan autoantistofferne påvirker ME patienternes
receptorer, men lad os tage et teoretisk overblik over mulighederne.
Et autoantistof kan påvirke receptorerne på flere måder:
- virke som agonist, dvs. aktivere receptoren
- virke som antagonist, dvs. hæmme receptoren
- inducere en desensibilisering af receptoren
- inducere internalisering af receptoren, dvs. receptoren fjernes fra cellens overflade til cellens indre, hvor den sandsynligvis bliver nedbrudt.
Overordnet
set kan et auto-antistof således ”skrue op” eller ”skrue ned” for
receptorpåvirkningen.
I
princippet kan alle de celler, der er forsynet med de pågældende receptorer
blive påvirkede af autoantistofferne.
Autoantistoffer
kan også trænge ind i hjernen igennem utæt blodhjernebarriere. Infektion,
inflammation, histaminfrigivelse eller megen motion kan gøre blod-hjernebarrieren
mere gennemtrængelig.
Et
lille japansk studie fra 2012 viste, at ME/CFS patienter med auto-antistoffer
mod acetylcholinreceptor muscarin-1 havde statistisk signifikant reduktion af
receptorbinding i hjernen i forhold til kontrolpersoner og til ME/CFS patienter
uden disse autoantistoffer (ref. 2)
Et
studie af patienter med ortostatisk hypotension (et fald i blodtryk, når man står
op) viste, at autoantistoffer mod β2-adreno-og M3 receptorerne virkede som
agonister (ref. 3)
Auto-antistofferne
kan således på forskellig vis dysregulere hjernen og det autonome nervesystem,
hvor adrenerge og muscarine receptorer findes.
Teoretisk
set kan immunforsvaret også blive dysreguleret af autoantistofferne, idet
immunceller har både adrenerge og muscarine receptorer. Herudover kan nogle
immunceller selv producere acetylcholin.
Der
eksisterer således et non-neuronalt acetylcholinsystem, der regulerer
immuncellernes funktion. Studier af immunceller hos både mennesker og dyr har
afdækket nogle af disse mekanismer. Den største kilde til acetylcholin i blodet
kommer således fra CD4+ - T-celler. Det antages, at denne
acetylcholin påvirker muscarine receptorer på T-cellernes egen plasma-membran
eller andre nærliggende cellers receptorer. Når immuncellerne stimuleres af
acetylcholin øges deres aktivitet over for indtrængende mikroorganismer.
Effekten
af adrenerg stimulation af immunceller er kompleks, og studier har vist både
aktivering og dæmpning af funktionen. I ME studiet (ref. 1) tolker man
resultaterne således, at autoantistofferne mod β2-AR har en aktiverende
påvirkning af B-celle receptorerne.
Ligesom
immunceller har endotelceller (cellerne på indersiden af blodkarrene) evnen til
at danne acetylcholin, som således kan påvirke muscarin receptorerne, som igen
påvirker dannelsen af nitrogen oxide (NO). Den endotel-afledte acetylcholin kan
interagere med acetylcholin receptorerne på lymfocytterne. (ref. 4)
NO
er ikke bare et signalmolekyle i endotelet, men også i immuncellerne. Studier
af NO påvirkning af T-celler viser både
en positiv og negativ effekt. Et studie har vist, at T-celler producerer NO via
endotel nitrogen oxid syntase (eNOS), og at eNOS regulerer T-celle receptor
signalering. (ref 5.)
Det
er således meget komplekse systemer, der skal forstås for at kunne tolke ME
forskningsresultaterne, men det tyder på at ME forskerne er ved at komme godt
på sporet.
REFERENCER:
- Loebel et al. Antibodies to beta-adrenergic and muscarinic cholinergic receptors in patients with chronic fatigue syndrome. brain, behavior, and immunity (2013)DOI:http://dx.doi.org/10.1016/j.bbi.2015.09.013
- Yamamoto et al: Reduction of (11C) (+)3-MPB Binding in Brain of Chronic Syndrome with Serum Autoantibody against Muscarinic Cholinergic Receptor. Plos One dec. 2012, vol 7, 12.
- Li er al: Agonistic Autoantibodies as vasodilators in orthostatic Hypotension. DOI: 10.1161/Hypertensionaha.III.184937.
- Kawashima et al: Critical roles of acetylcholine and the muscarinic and nicotinic acetylcholine receptors in the regulation of immune function. Life Sciences 91,2012,1027-1032.
- Ibiza et al:Endothelial Nitric Oxide Synthase Regulates T-cell Receptor Signaling at the Immunological Synapse. Immunity 24,753-765, June 2006.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.