Der er en vedvarende og desværre til tider megen vredladen debat, om ME er en funktionel lidelse eller om det kan være en autoimmun sygdom.
På den ene side mener nogle psykiatere, at ME/CFS kan afhjælpes med kognitiv terapi, mens en international arbejdsgruppe forsøger at afklare om sygdommen er autoimmun. Mens lægen Maria Gjerpe er blevet midlertidig oven senge af Rituximab og samler penge ind til et fase 3 forsøg, så udgiver en arbejdsgruppe en vejledning i funktionelle lidelser. Og en ny betegnelse, bodily distress, er også oprettet i tilslutning til begrebet funktionelle lidelser.
Hvorfor samarbejder forskerne ikke i større grad, når nu det gælder patienternes ve og vel?
Og er tingene sorte eller hvide? Eller kan det hele hænge sammen? Kan den såkaldte funktionelle betegnelse dække over en form for stress-reaktion, som kan gå i sig selv med kognitiv terapi, og dække over en stress reaktion, der ikke længere er reversibel?
Hvad er stress? Mange opfatter stress, som at have mere travlt end hvad godt er. Men at være disponeret for angst og depression er vel også stress? At få en alvorlig virusinfektion er også stress for kroppen. At blive udsat for en trafikulykke eller en operation er også en stress belastning. At være en fighter, der aldrig giver op, er også en stresset tilværelse. At spise pesticid-rester hver dag i sin mad er endnu en stress belastning.
Kan noget af dette (måske i forening med en genetisk disposition) føre til en stress reaktion, der ender med autoimmunitet? Bliver flere patientgrupper utilsigtet blandet sammen?
Tænk over det og læs, hvad de her forskere har fundet ud af:
BGU Researchers discover how Prolonged Exposure to Stress can increase the Risk of Autoimmune Diseases
BGU forskere har vist, at kronisk stress øger modtageligheden for en autoimmun sygdom svarende til multipel sklerose, som er karakteriseret ved skader på nervesystemet i hjernen. Forskerne, dr Idan Harpaz og Prof. Alon Monsonego, har i samarbejde med Prof. Hagit Cohen, for første gang beskrevet de overordnede mekanismer, der skader de immunregulerende funktioner af immunsystemet hos mus udsat for kronisk stress.
Artiklen er her: Chronic exposure to stress predisposes to higher autoimmune susceptibility in C57BL/6 mice: glucocorticoids as a double-edged sword.
Et godt sted at læse mere om sammenhægen mellem stress og autoimmunitet er på dette link:
Brainimmune
Mon ikke det er lidt for tidligt at afgøre, hvad der skal kaldes stress, funktionelt eller autoimmunt? Hvad med at tage et skridt tilbage og få det fulde overblik over ALLE retninger af forskningen inden man tror, at man har patent på facitlisten, hvadenten det gælder den ene eller anden betegnelse/årsag til sygdommen ME?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.