Sider

søndag den 19. februar 2017

Kolesterol og galdesyrer i ME

Basisviden

Kolesterol indgår i cellens membran og påvirker cellesignalering. Kolesterol-molekylet er "byggesten" for en del hormoner, D-vitamin og galdesyrer. Kroppen tilføres kolesterol gennem maden, og resten af det kolesterol man skal bruge dannes i leveren. Ordet kolesterol kommer af det græske chole = galde og stear = fedt.

Galdesyrer dannes i leveren, som de primære galdesyrer:
  • cholic acid (CA), dansk: kolsyre
  • chenodeoxycholic acid (CDCA), dansk: kenodeoxykolsyre
De primære galdesyrer omsættes i tarmen af tarmbakterier til sekundære galdesyrer:
  • deoxycholic acid (DCA)
  • lithocholic acid (LCA).
Galdesalte er natrium og kalium salte af galdesyrer konjugeret (=bundet) med glycine og taurin.

Galdesyrer søger for, at vi kan opløse og optage det fedt vi spiser, og at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.

ME forskning

Naviaux's undersøgelse af ME patienters metabolisme viste, at de biokemiske stiveje, der sørger for syntese af kolesterol og galdesyrer var dysregulerede. En metabolit i stivejene, lathosterol, var reduceret i blodet hos både mænd og kvinder i Kolesterolniveauet var normalt. Kvinderne havde nedsat niveau af galdesyren CDCA (1).

Germain's undersøgelse af kvindelige ME patienters metabolisme viste nedregulering af følgende metabollitter (2):
  • glycocholate
  • glycochenodeoxycholate
  • glycolithocholate
  • lithocholate
  • sulfoglycolithocholate
  • taurine
Vegas's epigenetiske studier af ME patienter afspejler en påvirkning af kolesterol/galdesyrer omsætning, idet følgende gener var epigenetiske ændrede (hypermethylerede) (3):
  • SLC10A1, transportprotein fra familien af natrium/galdesyre cotransportere.
  • OSTalpha, organic solute transporter, ligeledes et transport protein. Det er involveret i det enterohepatiske kredsløb.
  • ABCC1, transportprotein med flere funktioner, bl.a. transport af glukuronider og sulfat konjugater af steroid hormoner og galdesalte.
  • OSBPL10, oxysterol-binding protein familien er intracellulære lipid receptorer, der påvirker lipid ligevægten i cellen.
  • NPC1, Nieman -Pick C1 protein, involveret i kolesterol transport inde i cellen.
  • RAB11FIP1, RAB11 family interacting protein, involveret i kolesteroltransport inde i cellen, samtidig påvirker kolesterol lipidendocytose gennem RAB11.
  • RABGAP1, RAB GTPase activating protein, stikord til RAB GTPaser er noget med lipider, phospholiper og membrantransport gennem endo- og exocytiske stiveje.
  • CYB5R2, er involveret i kolesterol syntese, fedtsyre desaturation og elongation. CYB5R2 findes på kromosom 11, lige ved siden af genet PPFIBP2 (også hypermethyleret hos ME patienter). Det er en beta liprin, der er involveret i axon guidance og dannelse af synapser.
Det er oplagt, at dysregulerede kolesterol/galdesyrer stiveje kan forklare irritabel tarm, især ved store fedtrige måltider. Men kan dysreguleringerne i ME patienters metabolisme også påvirke de kolesterolholdige lipid rafts i cellemembranerne og herigennem cellesignalering?
Referencer:

  1. Naviaux et al: Metabolic features of CFS. www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1607571113
  2. Germain et al: Metabolic profiling of a ME/CFS discovery cohort reveals disturbances in fatty acid and lipid metabolism. Mol. BioSyst. 2017, 13, 371
  3. Vega et al. DNA methylation Modifications associated with CFS. Plos One, aug 2014, vol 9, Issue 8, e104757
Kolesterolviden: Ikonen: Cellular cholesterol trafficking and compartmentalization. Nature Reviews, 9, Feb(2008).
Basisviden om gener: www.ncbi.nlm.nih.gov/gene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.