Sider

søndag den 4. december 2016

T-celler og lipid rafts

Forskning viser, at ME patienter har dysreguleret metabolisme, der påvirker sphingolipider (især ceramider) og kolesterol.

Disse lipider er særligt koncentrerede i områder i cellemembranen, der kaldes lipid rafts. Områderne er vigtige for mange forskellige cellesignaler.

Der sker en samling (eng: clustering) af receptorer i lipid rafts. Her kan receptorer bindes til deres ligand, og en celleproces udløses.

En lipid raft skal have den korrekte sammensætning af lipider for normal og optimal funktion af T-celle receptoren.

I den autoimmune sygdom, lupus, bidrager dysreguleret ceramid sammensætning til dysreguleret T-celle receptor.

Er ME patienters T-celle funktion påvirket af dysregulerede lipid rafts, som følge af dysreguleret lipidomsætning?

T-celler og apoptose

Apoptose er programmeret celledød. For at holde immunsystemet i balance skal der være ligevægt mellem pro-apoptopic og anti-apoptopic signalering. Det foregår ud fra lipid rafts.

Der indgår mange gener og hermed proteiner i apoptose-stivejene.

CD95/CD95L også kaldet Fas og Fasligand kan igangsætte apoptose i T-celler. Mus der mangler dette system udvikler en lupus-ligende autoimmun sygdom.

Ceramid dannet i cellemembranen er vigtig for at kunne medføre clustering af CD95 og efterfølgende apoptose.

Hvordan og om systemet er dysreguleret hos ME patienter ved jeg ikke. Men et studie har vist epigenetiske ændringer i gener, der er involveret i sphingolipid, ceramide og apoptose stiveje. Her er nogle ad dem:

Hypomethylerede gener: FASLG, FAIM3, DIABLO, PDCD1, TNFSF10 (TRAIL), S1PR1, PRKCQ (PKC.theta er vigtig for TCR/CD3 medieret T-celle aktivering og induktion af FASLG ekspression).

Hypermethylerede gener: AATK, ACIN1, BMF, PDCD11, S1PR2, SGMS2 (=sphingomyelinsynthase 2), LASS6 (=ceramide synthase 6), PRKCZ (PKC zeta aktiveres af ceramid og er involveret i pro-apoptolic funktion).

ME puslespilsbrikkerne er der. Vi skal bare have forskere med tung biokemisk og immunologisk viden til at samle dem.

Reference:
Vega et al. DNA methylation Modifications associated with CFS. Plos One, aug 2014, vol 9, Issue 8, e104757

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.