Sider

onsdag den 2. september 2015

NO - H2S - O2 dysfunktion hos ME patienter?

Jeg har i tidligere blogindlæg (Ref 1) gættet på gasotransmitternes (O2, H2S og NO) rolle i ME sygdomsmekanismen. Men jeg har ikke kunnet få puslespilsbrikkerne til at hænge sammen.

Titlen på Fluge og Mella's patentansøgning (Ref 2) afslører at ME patienter mangler NO "Nitric oxide donor for the treatment of chronic fatigue syndrome".

Så nu er jeg klar med et nyt gæt på hvordan det måske kan hænge sammen.

Eberhardt et al (Ref 3) foreslår, at HNO bliver dannet ved reaktion mellem NO og H2S. Produktionen af NO og H2S finder sted ved receptoren TRPA1, som aktiveres af HNO. Dette giver Calcium influx, og som konsekvens frigives CGRP og der induceres vasodilation. Det er muligt, at H2S - NO interaktionen både kan forekomme i endothelceller og i neuroner.

Hvis NO dannelse er defekt hos ME patienter, vil H2S så have længere "levetid" i endothelium? i neuroner? Vil der forekomme en ophobning af H2S-metabolitter? Er vi tilbage ved den gamle hypotese om forhøjet H2S hos ME patienter? Og har tvivlsomme forhøjede H2S målinger i ME-komorbiditeten POTS alligevel noget på sig? (Se tidligere blogindlæg for uddybning - Ref 1)

Professor Kenneth Olson har skrevet god basisviden om den inverse relation mellem cellens H2S produktion og O2 (Ref 4). Så hvis jeg ud fra det skal gætte: I hvile går det nogenlunde for ME patienter, men ved motion går det galt. Her skal musklerne have øget blodforsyning. Dvs blodkar skal udvides og det kræver H2S og NO. Men hvis NO dannelse er defekt, kan "overskuds - H2S" og H2S metabolitter forstyrre endothelium, neuroner og mitokondrier? H2S går op og den inverse relation gør at O2 går ned? Så skal kroppen bruge nogle dage på at rydde op i det rod. Hermed oplever ME patienter forringet VO2 max (kondital) på 2-dagen ved to dages motionstest. Dvs hypotetisk kan ME patienter både have symptomer fra nedsat dannelse af NO/HNO, forhøjet H2S/H2S metabolitter og den heraf følgende nedsatte O2.

Målinger på patienter med peripheral arterial disease viser, at plasmaniveauet af H2S er forhøjet og NO niveauet formindsket i forhold til raske kontrolpersoner. (se under Ref 1). Det understreger, at der er en NO - H2S sammenhæng, som er værd at forstå nærmere.

Fluge og Mella's patentansøgning giver os et hint mere til ME sygdomsmekanismen: NO har betydning for søvn, og påvirker hypersensitivitet igennem voltage gated Kalium ionkanaler. Ligesom de naturligvis nævner NO metabolismen og det lave anaerobe tærskel og mitokondriedysfunktionen.

H2S kan også påvirke Kalium ionkanaler, så spørgsmålet er om H2S også hører med i regnestykket?

Der er ihvertfald nogle spændende spørgsmål at arbejde videre med.

Referencer:
Ref 1: Tidligere blogindlæg

  • Hydrogen sulfide, ME/CFS, POTS and TRPA1, mandag den 17. februar 2014
  • ME, POTS, H2S, NO - hvad er sammenhængen?, onsdag den 19. februar 2014
  • Basic knowledge NO - H2S - CO interaction - where to begin
  • ME/CFS, POTS - carotid body and gasotransmitters, lørdag den 22 februar 2014
  • Hypothalamus antibodies, HPA-axis dysfunction and a role for NO, CO and H2S in ME? mandag den 24 marts 2014.
Ref 2: European Patent Application, EP2805730A1. Nitric Oxide donor for the treatment of chronic fatigue syndrome.

Ref 3: Eberhardt, M et al. H2S and NO cooperatively regulate vascular tone by activating a neuroendocrine HNO-TRPA1.CGRP signalling pathway. Nat. Commun. 5:4381 doi: 10.1038/ncomms 5381 (2014)

Ref 4: Hydrogen sulfide as an oxygensensor of Professor Kenneth Olson from Indiana University.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.