Multiple Chemical Sensitivity, TRPA1 og aktivering af det autonome nervesystem og immunforsvaret

Aktivering af det autonome nervesystem gør dyr og mennesker klar til kamp eller flugt i forbindelse med farer. Det er sanserne, der fortæller, at der er fare på færde. En hunds gøen eller lugten af skovbrand advarer om, at man skal flytte sig. Så uden at have dybere kendskab til biokemi kan man logisk slutte, at der er forbindelse mellem sanserne og det autonome nervesystem. Forskere kortlægger efterhånden den biokemi, der ligger bag mekanismerne.

(Basisviden: Det sympatiske nervesystem danner sammen med det parasympatiske nervesystem det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør det, forenklet set, muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. Ref: http://da.wikipedia.org/wiki/Sympatiske_nervesystem )

Den kemiske forbindelse methyl anthranilate (som findes naturligt i skrællen på nogle citrusfrugter) kan anvendes til at skræmme fugle væk (”bird repellent”). Japanske forskere har fundet ud af, at receptoren TRPA1, som findes i neuronerne, aktiveres af methyl anthranilate: ”Heat and Noxious Chemical Sensor, Chicken TRPA1, as a Target of Bird Repellents and Identification of its Structural Determinants by Mulitspecies Functional Comparison”. Hermed har vi en teori om, at aktivering af TRPA1 aktiverer det autonome nervesystem.

Denne teori er eftervist i et forsøg med mus. Forskere udsatte mus uden TRPA1 receptor for dampe af de kemiske stoffer formalin, allyl isothiocyanate og acrolein. Musene havde mistet evnen til at flytte sig fra disse giftige påvirkninger. Musene vågnede heller ikke, når man udsatte dem for formalin dampe, mens de sov. Hermed kunne man konkludere, at TRPA1 detekterer kemikalier og inducerer undvigelsesadfærd og opvågning (autonom aktivering) fra søvn: "TRPA1 detects environmental chemicals and induces avoidance behaviour and arousal from sleep."

Aktivering af TRPA1 receptoren er således meget nyttigt, når det virker efter hensigten. Imidlertid er der et stigende antal artikler, der påpeger, at TRPA1 receptoren overaktiveres i sygdommen Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Ligesom TRPA1 også er involveret i migræne og hovedpine ved udsættelse for forskellige kemikalier: Intraganglionic Signaling as a Novel Nasal-Meningeal Pathway for TRPA1-Dpendent Trigeminovascular Activation by Inhaled Enviromemental Irritants.

Sammenhængen mellem TRPA1 og ”arousal” (aktivering af det autonome nervesystem) synes jeg er interessant i forhold til MCS. Der eksisterer en hypotese om, at personlighed og angstoplevelse er knyttet til MCS: ”Attention to bodily sensations and symptom perception in individuals with idiopathic environmental intolerance Attention to bodily sensations and symptom perception in individuals with idiopathic environmental intolerance”.

Men hvad er hønen og ægget – og hvad er årsag og virkning - i det her? Er MSC patienter angste/bekymrede og lægger mere mærke til symptomer, og det skubber til sygdommen? Eller overaktiveres TRPA1 receptoren pga af en biokemisk fejl, og det skubber herved til en autonom arousal, som fejlfortolkes som bekymrede angste patienter? Eller kan aktivering af TRPA1 være involveret i en biokemisk angst-mekanisme?

Der kan naturligvis være forventningsangst og bekymring knyttet til MCS, som der kan til enhver sygdom. Patienter der har oplevet et hjerteanfald kan efterfølgende opleve hjertebanken af angst for et nyt anfald. Og har man flere gange fået udløst et migræneanfald af dufte, så bliver der tillært undvigelsesadfærd og mulig bekymring for at deltage i sociale sammenhænge, der kan medføre ubehagelige symptomer grundet det almene store forbrug af dufte i vores samfund. Afslapningsteknikker kan dæmpe angst ved alle former for sygdom, men må ikke forveksles med egentlig behandling.

En behandling af MCS må nødvendigvis rettes mod de biokemiske årsager. Et muligt bud på en behandling af MCS kunne måske være noget der dæmper TRPA1 receptoren, som foreslået i denne patentansøgning: PHARMACEUTICAL COMPOSITION COMPRISING A TRPA1 ANTAGONIST AND AN ANTICHOLINERGIC AGENT

En aktivering af immunforsvaret er også påvist ved MCS: ”An elevated pro-inflammatory cytokine profile in multiple chemical sensitivity.” Artiklen oplyser, at plasma nivauet af interleukin-1b, -2, -4, and -6 var signifikant (P < 0.001) øget hos MCS patienter i forhold til kontrolgruppen.

Der er en sammenhæng mellem IL-6 og TRPA1. Et forsøg har vist, at mus uden TRPA1 receptor kunne motionere uden at IL-6 steg, hvilket ellers er det normale: Investigating the potential role of TRPA1 in locomotion and cardiovascular control during hypertension

Et andet forsøg har vist, at fjernelse af af IL-6 transduceren gp130 i sensorisk neuroner dæmper mekano-nociception og nedregulerer TRPA1 ekspression: Deletion of Interleukin-6 Signal Transducer gp130 in Small Sensory Neurons Attenuates Mechanonociception and Down-Regulates TRPA1 Expression

TRPA1 er således en receptor, der interagerer med det autonome nervesystem og immunforsvaret. Disse egenskaber øger min mistanke om TRPA1s involvering i både ME/CFS, POTS og MCS.

En sidste spændende artikel jeg vil nævne er: H2S and NO cooperatively regulate vascular tone by activating a neuroendocrine HNO-TRPA1-CGRP signalling pathway. Jeg tror, at påvirkning af denne biokemiske stivej har betydningen for det overlap, der ses mellem ME/CFS, POTS, MCS og migræne.