TRPA1 er en receptor, som bl.a. findes i luftvejene og i celler i hjernen. TRPA1 indgår i mange sammenhænge, f.eks. bliver den aktiveret af kemikalier i forbindelse med advarsel/oprydning i kroppen. Forskellige kemiske forbindelser, f.eks. røg, fungerer som agonist til receptoren. Dvs de kemiske forbindelser aktiverer eller ”tænder” for receptoren.
Her har jeg oversat en passage fra denne artikel:
Breathtaking TRP channels: TRPA1 and TRPV1 in airway chemosensation and reflex control
”For ethvert given kemikalie vil TRPA1 agonist aktivitet afhænge af den reversible eller irreversible karakter af de kemiske dannede bindinger og på agonist membran permeabilitet. Da de fleste TRPA1 agonister kan reagere med thioler, vil cellulære og ekstracellulære reduceret glutathion-niveauer påvirker rækkevidde og styrken af inhalerede luftvejs irritanter. Når glutathion er opbrugt, enten som følge af sygdom eller ved længere eksponeringer, kan TRPA1 reagere langt stærkere. Med hvert åndedrag er mere reaktiv agonist leveret, hvilket fører til en stigning i kovalente ændringer og øget TRPA1 aktivitet. Denne kumulative effekt kan resultere i en robust TRPA1-induceret irritation selv ved lave sub-akutte eksponering niveaurt, for eksempel i perioder med øget fotokemisk smog, eller ved lavt niveau af indendørs luftforurening. Når de først er irriversibelt ændret, kan kanaler forblive aktiv i længere tid, selv når irriterende stimulus er fjernet.”
På godt dansk: Når vi indånder kemiske forbindelser, som er giftige for os, vil TRPA1 blive aktiveret, og der er brug for et stof, glutathion, til at rydde op. Når kroppen ikke kan følge med i dannelse af glutathion, så er vi lidt på den.
Det gælder så for alle mennesker, men hvad med mennesker med ME og MCS?
Det viser sig, at ME patienter mangler glutathion i hjernen, og at en del MCS patienter har ringere evne til "at rydde op med glutathion".
Det var da en pudsig sammenhæng mellem ME, MCS, TRPA1 og glutathion – sammen med alle de andre pudsige sammenhænge, som man kan læse om på min blog.
Nu er det her kun ”en lille bid” af en større biokemisk sammenhæng ( i en forenklet forklaring), men hvis man begyndte at kæde tingene sammen, kunne man måske løse gåden om ME/POTS/MCS/smerter, og hvordan det hele hang sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.